Mit billede
Navn:

www.mrsj@studmed.au.dk

søndag, juli 30, 2006

Familiefødselsdag

Fredag blev så sidste dag på Århus Universitetskollegie - computeren og anlægget er kørt væk og nøglerne er afleveret! Alligevel mærkeligt at sige farvel efter 2,5 år...

Igår stod den så på stor familiefest, idet D. holdt 20 års fødselsdag. Jeg troppede (uvidende om dette) uanmeldt op, men der var heldigvis mad nok til en til og en del flere - og det var da også en glædelig overraskelse ;). "Det er længe siden" og "hvem er den langhårede fyr??"... jeg er blevet kendt som den rejselystne! Svært for de fleste, inklusiv jeg selv, at huske, hvornår jeg sidst var med til fest - tror ca. det er et år siden. Så når der blev sagt, at det er langt tid jeg skal til Indien, behøvede jeg bare svare, at det var kortere tid end siden sidst...

Det er jo den del af familien, der holder til i sønderjylland, så der var langt at køre. Vi startede, i ægte familien Jørgensen-stil, ud en time for sendt og blev da også opholdt af de værste kiggekøer undervejs (kiggekø = når der sker uheld i modsatte vejbane på motorvejen, og alle lige skal sætte farten lidt ned for at se, hvad der sker). Dertil kørte vi, efter Kolding, ind i en tropisk monsun-regn, hvilket reducerede hastigheden yderligere.

Trist med regn da det jo bragte den traditionsrige fodboldkamp i fare. Heldigvis stoppede regnen lige så hurtigt, som den var begyndt, og med de høje temperaturer denne sommer har budt på, varede det ikke længe før banen var brugbar :).

En hyggelig dag/aften - vi kom først i seng kl. 3.45.

Alle ønskede HM og jeg god tur til Indien *hilser fra alle*

I dag skal jeg med mor og far i sommerhus...

Family Birthsday
Friday i left handed over the keys to my students residential facillity after living there for
2,5 years.

Yesterday...